Shalom alle sammen!

Her får I lige en lille hilsen fra Jerusalem fra Sanne og Ida(da Olau er lidt for langsom til at opdatere sin blog). Det lykkedes os heldigvis at hacke os ind på hans blog, så vi kunne fortælle bekymrede sjæle hjemme i DK, at jeres Olau har det godt! Vi undskylder på hans vegne, at han ikke har skrevet, men han er en fortravlet mand! Han har det som sagt godt, tror vi! Han lever da! Er i øjeblikket iført forklæde og grydelapper og er noget så huslig.

Vi glæder os til Lasagnen Olau! - og “tak for rugbrød” siger Ida - “og slik” siger Sanne!

Vi er glade for at have Olau tilbage i det israelske paradis, tak fordi I lod ham tage afsted igen. Vi håber, I kan undvære ham en måneds tid endnu!

De venligste hilsener og israelske sommersmil fra Sanne og Ida (Olaus godeste venner).

P.S de næste uger kommer for Olaus vedkommende til at stå på: voluntørarbejde (maling + suppekøkken), zoologisk have, shopping i basaren, shopping på Ben Yehuda, besøg til Bethlehem, sent i seng, hygge, RUGBRØD!!! og panda-lakrids - alt for Joffi-tider! ;o)

Dagens hebraisk-lektion:

Kadosh = hellig!

Joffi = Fedt!

Kol Ha Kavod = al ære i betydningen “godt gået”!

Så kan I snakke med nogen hebræer-mennesker (idas søde citat)

Her i påsken har jeg været i Jerusalem og omegn og jeg vil prøve at give jer et lille indblik i de utallige oplevelser og indtryk jeg har fået i løbet af denne uge.

Vi startede med at mødes med volontørerne fra Ordet&Israel’s “Yad va Lev”-arbejde på en tankstation i nærheden af Masada. Herefter fulgtes vi til Masada, hvor vi skulle vandre op. Det var en pænt varm tur i de omkring 30 grader der var. Selve opstigningen foregik i meget forskelligt tempo alt efter hvor gode ben man havde. Erik underviste os lidt om historien omkring stedet, selv kan I læse lidt her.

Turen gik nu videre til det Døde Hav, hvor vi skulle ud at bade. Dette havde jeg glædet mig rigtig meget til. Kan huske hvordan min far har fortalt om at han har siddet i vandet og læst en avis, så jeg var meget spændt på selv at prøve det. Mig og Simon var de første i vandet og vi var flade af grin fordi det var så underligt. Det vildeste var nok da vi kom ud hvor vi ikke kunne bunde, så stod man i vandet som en anden prop. Vi kunne simpelthen gå rund i vandet. En enorm fed oplevelse. Kan kun anbefale jer selv at prøve det.
Søndagen startede vi med at tage på holocaust museet “Yad Vashem”. Det blev bygget i 1957 og blev moderniseret i 2005. Det ligger på Herzl-bjerget og har udsigt over Jerusalem. Yad Vashem er egentlig et stort område der indeholder et historisk museum, mange mindesmærker, kunstgallerier, arkiver, en synagoge og et uddannelses center. Selve turen gennem museet kan man gå uden at blive påvirket følelsesmæssigt. Under besøger blev der i hvert fald sat en masse tanker i gang hos mig. Tanker som: “Hvordan kan mennesket være så ondt?” og andre i den retning. Museet er ret genialt opbygget. Man går kronologisk igennem krigen fra man kommer ind. Mange personlige video-interview giver et virkelig godt indblik i hvordan forfølgelserne har været. Et af dem gjorde specielt indtryk på mig. En gammel mand fortæller om, hvordan han dengang som et barn på 12-14 år blev stillet ud sammen med sin familie i en masse grav for at skulle skydes bagfra. Han vælter så forover inden skudene bliver affyret, hvilket gør at han overlever, men til gengæld lander hans døde familiemedlemmer ovenpå og omkring ham. Virkelig tragisk. Lige inden udgangen kommer man forbi et rundt rum, der er lavet som en stor reol. Derpå står der ufattelig mange bøger, indeholdende navnene på jøder der er døde under krigen. Der var også opstillet computere så man kunne gå ind i deres database og søge på slægtningen. Antallet af bøger var skræmmende stort. Nu kommer det bedste så. Efter at have været igennem denne følelsesmæssige karrusel slutter museet med at man går ud på en afsats og skuer ud over Jerusalem. Selvom jøderne er blevet så meget forfulgt igennem deres historie så er de ikke blevet udryddet, men findes stadigvæk. Hvis I en dag kommer forbi Jerusalem er det klart værd et besøg.
Herefter tog vi videre ud på Palmesøndagsvandring sammen med flere hundrede kristne fra verden over. Vandringen startede på Oliebjerget, hvorfra vi gik ind imod den gamle by. På turen gik vi og sang lovsange, hvert på sit eget sprog og man gik rundt med palmegrene. En ret stærk oplevelse lidt a lá NT-style.

Mandag til onsdag var vi på jeep-tur i Negev ørkenen og det var FEDT!!! Det meste af mandagen kørte vi desværre på asfaltvej ned mod ørkenen. Vi gjorde dog holdt ved nogle underjordiske huler, som vi kravlede rundt i. Mange steder i hulerne var der ikke mere plads end man lige kunne komme igennem hullet. Ikke et sted for folk der har klaustrofobi. Hen mod aften kom vi ud og kørte i selve ørkenen og vi kunne nu sætte os bag på ladet. Jeg kørte med Jonas, der har lidt ”Brian” i blodet, så der blev givet gas. Vi slog lejr i udkanten af en wadi (= udtørret flodleje), med omkring 30 meter høje klippesider på begge sider af os. Efter at have spist aftensmad ved bålet og hyggesnakket kravlede vi i soveposerne og lagde os på vores medbragte liggeunderlagn. Månen skinnede så klart hele natten at der aldrig blev helt mørkt. Næste dag var det tidligt op så vi kunne køre en masse. Og det blev der gjort. Nu har jeg lettere ved at forstå hvorfor det må være sjovt at køre ørkenløbet Paris-Dakar. Jonas var igen i hopla og bagenden af vognen slingede ofte fra side til side. Jeeps’ne var så vilde at de kunne lave hjulspind i bakgear. Det var også fascinerende at se hvordan at de kunne køre ned af de mest stejle trappeudhugninger i klipperne og op af de mest stejle skrænter. På et tidspunkt kom vi dog til at sidde fast, men efter lidt tid fik vi vha. en anden jeep trukket den løs. Lige inden vi skulle slå lejr kørte Oddmar lidt rundt i et område, hvor vi lige havde gået en tur i. Der var nogle af os så heldige at støde på en kamel karavane. Denne gang slog vi lejr på en ”offentlig” lejrplads i ørkenen. Sidste dag var den dag hvor der blev kørt hurtigt i ørkenen. Der var mange flade steder og jeg tror Jonas fik den op på omkring 100-110 km/t.

Wow, det var sjovt at sidde bag på! I får lidt et indtryk af det i videoen. Først tog vi hen i mel ørkenen og gik rundt i nogle ”kløfter” bestående af hvidt mel liggende i lag ovenpå hinanden. Stor kontrast til den rød/brune ørken vi ellers havde kørt rundt i. I de tre dage havde vi ikke fået et bad og der lå et tykt lag af støv over hele kroppen. Min hovedbund føltes f.eks. som en ørken og jeg kunne lave hanekam med mit hår fordi der var så meget støv i det at det stod op. Derfor sluttede vi turen af i En Gedi, hvor vi badede i nogle naturlige kilder. Super skønt at komme i noget vand, selvom vi langt fra blev helt rene.

Har skrevet en masse nu og hvis du er kommet så langt, så tager jeg hatten af. Mangler stadig en hel del om de sidste par dage i Jerusalem og den kommer måske engang senere, men nu må vi se. Jeg vil uploade nogle flere billeder de næste par dage når jeg lige for hugget nogle af de andres gode shots.

Her kommer lige et glædeligt påske her fra mig af. Den kommer lidt sent men har ikke rigtig haft mulighed for det før nu.

Videoen er fra Palmesøndag, hvor vi fra Discipelskolen var med til en kæmpe Palmesøndagsvandring fra Oliebjerget mod den gamle by.
Hele påsken har jeg været i Jerusalem og en af dagene kommer der en post fra mig deromkring, så den kan I glæde jer til.
Kan ikke lade være. Rygterne siger at der er sne i Danmark - hernede i Tiberias er der kun omkring de 35 grader.

Fra august til december gik jeg på KFS’ Leder Trænings Center (LTC) i Ødsted nær Vejle. Her “uddannes” der nye unge kristne ledere og jeg var selv rigtig glad for at gå der og kan kun anbefale stedet. Det gamle plejehjem skal nu bygges lidt om da KFS’ hovedkontor kommer flyttende helt fra København. Projektet koster en masse knaster og de kunne godt bruge en hånd til at skaffe dem. Derfor hvis du ligger inde med en masse penge er det et godt projekt at støtte. Find selv byggeplaner og læs mere om det her: BygEtNytKFS.dk

I går spiste vi på en arabisk restaurant sammen med en af vores gæsteundervisere her fra Israel. 81 tallerkner med mad endte der med at stå på bordet. Mums!

Quiz:
Her kommer så en lille quiz. Denne gæsteunderviser ligner meget en karakter fra en film. Kan I gætte hvem jeg tænker på?

Det kan være lidt svært at se ham i filmen, så her er også lige et billede.

Update: Har uploadet billedet af Hagrid, den figur fra Harry Potter han ligner.

Så fik Erik uploadet filmen på Youtube. Den kan ses nedenfor i denne post. Nu kan man også læse deres egen version af turen her.

Nu er der gået over to uger siden jeg sidst har skrevet og der er sket en masse aktion-packed sager siden sidst.

Først kæmpe respekt til Agnete, Ida, Josefine, Jonas, Kathrine, Simon og Thomas, der i weekenden for lidt over 1 uge siden havde sat sig for at gå rundt om Genezerath sø. Planen var at de skulle gå de 61 km der er rundt, på under 24 timer. Dette lykkes for dem og de gjorde det på 19 timer og 45 minutter. De kunne have gjort det hurtigere, hvis ikke de var gået en omvej, der tog et par timer. Dagene efter kunne de næsten ikke gå og de havde alle mindst 5 vabler på fødderne. Set tilbage kunne det have været fedt at være med, men jeg troede ikke helt på at de kunne klare den, så “Thump’s Up!” for den præstation!
Her er en lille video Ida har lavet med nogle videoklip fra turen:

Og nogle billeder fra deres tur:

Denne her weekend har været vores første af to friweekender på opholdet. Vi har brugt mange aftner på at planlægge hvor vi skulle hen hvad der skulle ske og hvordan vi skulle komme frem. Løsningen blev at vi lejede 3 biler fra Hertz, så vi ikke ville være bundet af offentlig transport.
Torsdag efter undervisning tog vi så afsted til byen Akko, der ligger lidt nord for Haifa. Her startede vi med at besøge en moske.

Efter vi havde kigget lidt på den gik vi videre til en ruin af en stor korsfarerborg.

Vi tonsede igennem borgen og gik ned i nogle gange under byen. Da vi kom op til overfladen stod vi nede på havnen. Her kravlede vi lidt rundt nogle ruiner og så solen gå ned.

Maverne var begyndt at knurer, så vi fandt en restaurant hvor vi kunne spise og der var endda udsigt over havet. Det er ret billigt hernede, så vi slap med omkring 100 shekel pr. mand for maden. 1 shekel svarer til ca. 1,4 kr.

Fredag havde vi alle glædet os rigtig meget til. Vores plan var at tage op på Hermonbjerget, for at stå på ski. Ikke noget jeg lige havde regnet med at jeg skulle gøre i Israel.

Vi kørte afsted kl. lidt over 6 om morgenen og vi håbede på den måde at vi slap for kø på vej op af Hermonbjerget. Men vi slap ikke for køen, for rigtig mange israelere synes også at det skulle op at stå på ski samme dag som os. Derfor kom vi til at sidde i kæmpe kø hele vejen op ad bjerget.

Lidt inden toppen af bjerget parkerede vi bilerne på en kæmpestor parkeringsplads og forsatte så i bus den sidste kilometer. På skisportsstedet var der kæmpe kaos. Alle menneske ville hurtigst muligt ud at stå på ski og der var derfor masse lange køer til skiudlejning og liftkort osv. Endelig fik vi alle nogle ski, Simon og jeg lånte nogle snowblades, der er lidt kortere end normale slalomski, uden vi rigtig havde noget erfaring i at stå på dem.

Da vi ikke alle var lige rutinerede i at stå på ski, tog vi først en lille lift, der kun gik lidt op ad bjerget. Så kunne vi alle starte fra “scratch”. Nogle blev der længere tid, mens vi andre tog lifterne længere op. De fleste pister var røde, men ikke så svære som de pister jeg prøvede i 9. kl. i Norge. Den gruppe jeg kørte med kom ret hurtigt op på toppen af Hermonbjerget. Her trak Thomas lige kameraet frem fangede lige disse billeder. Helt fantastisk udsigt og endnu en gang var vejret perfekt på vores tur.

Hen i mod slutningen af dagen var skulle vi lige en sidste gang helt op og så tage vores sidste tur ned. Det blev desværre til sådan en tur man håber på man ikke får når man står på ski. Efter lidt tid ned af bakke kørte en af pigerne, Anni, frontalt ind i en klippevæk med okay meget fart på. Vi andre opfangede hurtigt at den var gal og kom til undsætning. Hun havde slået hovedet, knæet og fået et åbent sår på det ene håndled. Der kom hurtigt en båre op og fik fragtet hende ned til en læge på skisportsstedet. Lægen kunne ikke rigtig sige så meget andet end vi måtte tage hende med på hospitalet i Tiberias. Der har hun været 3 dage og kom hjem til os andre i går. Hun har desværre fået et lille brud på bækkenet og skal ligge ned i 2-6 uger, hvilket er rigtig surt for hende pga. de mange ture vi skal på i den næste tid. Meldingerne skifter lidt hele tiden alt efter om man spørger danske eller israelske læger. Sejt var det at se hvor glad hun var da hun kom hjem til os andre i går. Super ærgelig afslutingen på en ellers rigtig fed skitursdag. I må meget gerne bede for hendes situation!!!

Søndag var det tid til at køre ATV (All Terrain Vehicle) også kendt som en 4-hjulet crosser. Det var der også mange af os der havde glædet os rigtig meget til. Startede omkring kl. 9 og efter få minutters introduktion var det afsted.

Vi havde bestilt 4 timer på farten og var delt op i hold af 3-og-3 ATV’ere med hver sin guide. De fleste af os kørte selv, men enkelte kørte 2-og-2. Jeg kom desværre i gruppen med en guide der var rigtig træls. Han gav os ikke lov til at give den så meget gas og for det meste lå vi på omkring 30-40 km/t. Min gruppe opdagede det for alvor da vi efter 2 timer spiste vores medbragte mad sammen. Alle de andre var helt op og kører om hvor vildt fedt det havde være og Jonas og mig synes bare vi havde være ud og trille lidt. Jonas havde endda overskud til at tage billeder af mig der lå bag ham.

Efter madpakkerne forsatte vi og efter noget tid at have kørt i rundkreds det samme sted et par gange kørte Ida og Sabina desværre galt. Der skete ikke noget med Sabina, men Ida fik revet en masse hud af to af hendes fingre. Det gjorde ret nass, men de kørte også direkte igennem en gren på tykkelse med en overarm. Da vi endelig fandt de andre, som holdt og ventede på os fik Jonas og jeg lov til at køre med en anden guide. WOW, nu blev det hele pludselig meget federe. Vi fyrede afsted med 50+ km/t gennem en stenet og bakket dal, med masser af vandhuller og muder. Nu var det pludselig super sjovt, men vi følte os også ret snydt da vi de sidste 30 min. oplevede hvordan de andre havde kørt i 4 timer.

Alt i alt har vi haft en rigtig fed actionpacked weekend, måske endda lidt for meget, men samtidig er den lidt overskygget af ulykkerne.

I weekenden har vi haft besøg af Line&Oddmar + deres børn, ungdomsmedarbejderen Lasse, samt volontørene fra Yad va Lev-arbejdet, allesammen fra Jerusalem. Volontøerne har så fuldt med i det program der har været fastsat for os discipelskoleelever i disse dage. Dette har gjort at vi i 2-3 dage har været omkring 25 mennesker i huset i stedet for de normalt 14 elever vi plejer at være.

Normalt tager vi i kirke på shabbatten men i stedet havde Oddmar planlagt en vandretur i Nahal Ammud. Turen vi gik var i en wadi, et udtørret flodleje, der lå mellem to bjergkæder. Efter at have gået i noget tid gjorde vi et stop, hvor Oddmar holdt en lille andagt. Lasse, en af volontørene og mig var kravlet lidt afsides op på en stor klippe. Her sad vi og nød en kop kaffe og lidt vand.

Efter vores første stop delte vi os op i to grupper. Nolge fortsatte med at gå nede i wadien, mens andre søgte op mod højere liggende terræn. Flere gange i det høje terræn måtte vi gå lidt forsigtigt frem for ikke at støde ind i grupper af vildsvin, der også var på skråningerne.

To timers vandring senere, oppe i højderne kom vi til en kæmpe lang trappe. For neden af den sad dem der havde forsat i wadien og ventede. Vi var nu alle samlet igen og efter en drikkepause og lidt snakken fortsatte vi.

På et tidspunkt begyndte de forreste i gruppen at tonse afsted. Jeg lod mig også rive lidt med uden rigtig at vide hvorfor vi løb. Det viste sig at vi var ved at nærme os Ammud. Denne hr. Ammud er stenen på det nedenstående billede. Ved ikke om der er noget specielt ved den andet end den står helt for sig selv. Og dog. Hvis man kigger nærmere kan man se at stenens øverste halvdel har form som et ansigt. Her gjorde vi også holdt og spise vores madpakker. På billedet ses Simon, Agnete og Josefine og de viser lidt størrelsesforholdet i forhold til Ammud.

Dagens tapre person var Tikva (hebraisk = håb), Line&Oddmar’s søde datter. Hun var med på hele vandreturen i omkring de 4 timer uden jeg hørte hende brokke sig en eneste gang. Det synes jeg er ret sejt klaret. På billedet står hun med en kæmpe bambuspind i munden og leger hund, mens vi venter på taxaerne der skulle hente os igen.

Desuden fik jeg lavet to film og de taler lidt for sig selv. I den første video og på billederne er det svært at se hvor stor det hele er. Det er bare umuligt at fange det store fantastiske landskab i et lille billede.

Bjergvandring:

Trapper også kaldet Stairway to Heaven:

Dette citat kommer fra en tale på en KFS-lejr jeg en gang har været på:

“Der findes ikke en synd så stor, at der ikke er fuld tilgivelse for den. Der findes ikke en synd så lille, at den ikke kan drive dig i helvedes ild.”

Det er både rart og foruroligende at tænke på. Guds nåde er virkelig stor, men han ønsker også inderligt at vi kommer til ham med vor synd.

Aftenerne går ofte med at spille diverse spil, så som Ligretto og UNO, læse lidt i en bog eller bare sidde og hyggesnakke. I går aftes tænkte vi dog at der skulle ske noget anderledes. Der kom mange idéer på bordet. Selv prøvede jeg at overbevise pøblen om at vi skulle lege mørkegemme, en leg jeg genopdagede på LTC og ”dyrkede” meget sammen med mit Nordteam. Pøblen var dog slet ikke klar til gemmeleg endnu, så vi snakkede lidt videre. På et tidspunkt kom forslaget på at lege Worms. Jeg tænkte straks på computer spillet, hvilket legen også mindede lidt om. Legen går ud på at alle deltagerne hopper ned i sin sovepose, så man kun har hovedet ude. Dernæst gælder det om at vælte de andre ved at hoppe ind i dem. Folket var med på idéen og nogle minutter efter var der gang i den oppe på terrassen.

Legen blev hurtigt omdøbt til pølle-legen af Sabina. Et navn der også siger det meget godt og giver nogle sjove associationer.
Israelsk TV var tilstede og har lavet følgende nyhedsindslag til deres sportssektion.

1. Runde

Fredage er lig med udflugter, for os på Discipelskolen, rundt omkring i Israel og i dag var ingen undtagelse. Vi skulle rundt og se forskellige steder omkring Genezareth sø. Dagen startede med at vi tog til Duernes dal, en dal Jesus højst sandsynligt har brugt når han har gået fra Nazareth til Kapernaum. Da vi var der fandt vi en sofa midt i dalen. En smule underligt. Måske den bliver brugt af folk på gennemgang der lige skal have et hvil.

Dernæst gjorde vi holdt ved stedet, hvor man mener Peter blev kaldet til discipel og hvor nogle af disciplene holdte til.

Vi var også på visit på Saligprisningernes Bjerg, hvor Jesus holdte den kendte Bjergprædiken.

Det blev også til en smut til Kapernaum, der til min overraskelse var en “død” by. Nedenfor ses en kirke der er bygget ovenpå Simon Peter’s hus.

På hjemturen besøgte vi kibbutzen Ein Gev, som bliver nævnt i bogen “Exodus”, som jeg lige er blevet færdig med. Ret spøjst. Derudover var der lige 3 der tænkte at de skulle have en dukkert i Genezareth sø. Det er jo crazy - vi har kun februar og vandet var vildt koldt!

På tilbagevejen i bussen kom der det flotteste skybrud med sol skinnende igennem skyerne. Fra bussen fik jeg disse to billeder.

Læs også om min bibelgruppes beretning om vores Nazareth tur på Discipelskolen.dk, hvor der også en gang i mellem kommer lidt nyt herfra skolen.