Her i påsken har jeg været i Jerusalem og omegn og jeg vil prøve at give jer et lille indblik i de utallige oplevelser og indtryk jeg har fået i løbet af denne uge.

Vi startede med at mødes med volontørerne fra Ordet&Israel’s “Yad va Lev”-arbejde på en tankstation i nærheden af Masada. Herefter fulgtes vi til Masada, hvor vi skulle vandre op. Det var en pænt varm tur i de omkring 30 grader der var. Selve opstigningen foregik i meget forskelligt tempo alt efter hvor gode ben man havde. Erik underviste os lidt om historien omkring stedet, selv kan I læse lidt her.

Turen gik nu videre til det Døde Hav, hvor vi skulle ud at bade. Dette havde jeg glædet mig rigtig meget til. Kan huske hvordan min far har fortalt om at han har siddet i vandet og læst en avis, så jeg var meget spændt på selv at prøve det. Mig og Simon var de første i vandet og vi var flade af grin fordi det var så underligt. Det vildeste var nok da vi kom ud hvor vi ikke kunne bunde, så stod man i vandet som en anden prop. Vi kunne simpelthen gå rund i vandet. En enorm fed oplevelse. Kan kun anbefale jer selv at prøve det.
Søndagen startede vi med at tage på holocaust museet “Yad Vashem”. Det blev bygget i 1957 og blev moderniseret i 2005. Det ligger på Herzl-bjerget og har udsigt over Jerusalem. Yad Vashem er egentlig et stort område der indeholder et historisk museum, mange mindesmærker, kunstgallerier, arkiver, en synagoge og et uddannelses center. Selve turen gennem museet kan man gå uden at blive påvirket følelsesmæssigt. Under besøger blev der i hvert fald sat en masse tanker i gang hos mig. Tanker som: “Hvordan kan mennesket være så ondt?” og andre i den retning. Museet er ret genialt opbygget. Man går kronologisk igennem krigen fra man kommer ind. Mange personlige video-interview giver et virkelig godt indblik i hvordan forfølgelserne har været. Et af dem gjorde specielt indtryk på mig. En gammel mand fortæller om, hvordan han dengang som et barn på 12-14 år blev stillet ud sammen med sin familie i en masse grav for at skulle skydes bagfra. Han vælter så forover inden skudene bliver affyret, hvilket gør at han overlever, men til gengæld lander hans døde familiemedlemmer ovenpå og omkring ham. Virkelig tragisk. Lige inden udgangen kommer man forbi et rundt rum, der er lavet som en stor reol. Derpå står der ufattelig mange bøger, indeholdende navnene på jøder der er døde under krigen. Der var også opstillet computere så man kunne gå ind i deres database og søge på slægtningen. Antallet af bøger var skræmmende stort. Nu kommer det bedste så. Efter at have været igennem denne følelsesmæssige karrusel slutter museet med at man går ud på en afsats og skuer ud over Jerusalem. Selvom jøderne er blevet så meget forfulgt igennem deres historie så er de ikke blevet udryddet, men findes stadigvæk. Hvis I en dag kommer forbi Jerusalem er det klart værd et besøg.
Herefter tog vi videre ud på Palmesøndagsvandring sammen med flere hundrede kristne fra verden over. Vandringen startede på Oliebjerget, hvorfra vi gik ind imod den gamle by. På turen gik vi og sang lovsange, hvert på sit eget sprog og man gik rundt med palmegrene. En ret stærk oplevelse lidt a lá NT-style.

Mandag til onsdag var vi på jeep-tur i Negev ørkenen og det var FEDT!!! Det meste af mandagen kørte vi desværre på asfaltvej ned mod ørkenen. Vi gjorde dog holdt ved nogle underjordiske huler, som vi kravlede rundt i. Mange steder i hulerne var der ikke mere plads end man lige kunne komme igennem hullet. Ikke et sted for folk der har klaustrofobi. Hen mod aften kom vi ud og kørte i selve ørkenen og vi kunne nu sætte os bag på ladet. Jeg kørte med Jonas, der har lidt ”Brian” i blodet, så der blev givet gas. Vi slog lejr i udkanten af en wadi (= udtørret flodleje), med omkring 30 meter høje klippesider på begge sider af os. Efter at have spist aftensmad ved bålet og hyggesnakket kravlede vi i soveposerne og lagde os på vores medbragte liggeunderlagn. Månen skinnede så klart hele natten at der aldrig blev helt mørkt. Næste dag var det tidligt op så vi kunne køre en masse. Og det blev der gjort. Nu har jeg lettere ved at forstå hvorfor det må være sjovt at køre ørkenløbet Paris-Dakar. Jonas var igen i hopla og bagenden af vognen slingede ofte fra side til side. Jeeps’ne var så vilde at de kunne lave hjulspind i bakgear. Det var også fascinerende at se hvordan at de kunne køre ned af de mest stejle trappeudhugninger i klipperne og op af de mest stejle skrænter. På et tidspunkt kom vi dog til at sidde fast, men efter lidt tid fik vi vha. en anden jeep trukket den løs. Lige inden vi skulle slå lejr kørte Oddmar lidt rundt i et område, hvor vi lige havde gået en tur i. Der var nogle af os så heldige at støde på en kamel karavane. Denne gang slog vi lejr på en ”offentlig” lejrplads i ørkenen. Sidste dag var den dag hvor der blev kørt hurtigt i ørkenen. Der var mange flade steder og jeg tror Jonas fik den op på omkring 100-110 km/t.

Wow, det var sjovt at sidde bag på! I får lidt et indtryk af det i videoen. Først tog vi hen i mel ørkenen og gik rundt i nogle ”kløfter” bestående af hvidt mel liggende i lag ovenpå hinanden. Stor kontrast til den rød/brune ørken vi ellers havde kørt rundt i. I de tre dage havde vi ikke fået et bad og der lå et tykt lag af støv over hele kroppen. Min hovedbund føltes f.eks. som en ørken og jeg kunne lave hanekam med mit hår fordi der var så meget støv i det at det stod op. Derfor sluttede vi turen af i En Gedi, hvor vi badede i nogle naturlige kilder. Super skønt at komme i noget vand, selvom vi langt fra blev helt rene.

Har skrevet en masse nu og hvis du er kommet så langt, så tager jeg hatten af. Mangler stadig en hel del om de sidste par dage i Jerusalem og den kommer måske engang senere, men nu må vi se. Jeg vil uploade nogle flere billeder de næste par dage når jeg lige for hugget nogle af de andres gode shots.