I weekenden har vi haft besøg af Line&Oddmar + deres børn, ungdomsmedarbejderen Lasse, samt volontørene fra Yad va Lev-arbejdet, allesammen fra Jerusalem. Volontøerne har så fuldt med i det program der har været fastsat for os discipelskoleelever i disse dage. Dette har gjort at vi i 2-3 dage har været omkring 25 mennesker i huset i stedet for de normalt 14 elever vi plejer at være.
Normalt tager vi i kirke på shabbatten men i stedet havde Oddmar planlagt en vandretur i Nahal Ammud. Turen vi gik var i en wadi, et udtørret flodleje, der lå mellem to bjergkæder. Efter at have gået i noget tid gjorde vi et stop, hvor Oddmar holdt en lille andagt. Lasse, en af volontørene og mig var kravlet lidt afsides op på en stor klippe. Her sad vi og nød en kop kaffe og lidt vand.
Efter vores første stop delte vi os op i to grupper. Nolge fortsatte med at gå nede i wadien, mens andre søgte op mod højere liggende terræn. Flere gange i det høje terræn måtte vi gå lidt forsigtigt frem for ikke at støde ind i grupper af vildsvin, der også var på skråningerne.
To timers vandring senere, oppe i højderne kom vi til en kæmpe lang trappe. For neden af den sad dem der havde forsat i wadien og ventede. Vi var nu alle samlet igen og efter en drikkepause og lidt snakken fortsatte vi.
På et tidspunkt begyndte de forreste i gruppen at tonse afsted. Jeg lod mig også rive lidt med uden rigtig at vide hvorfor vi løb. Det viste sig at vi var ved at nærme os Ammud. Denne hr. Ammud er stenen på det nedenstående billede. Ved ikke om der er noget specielt ved den andet end den står helt for sig selv. Og dog. Hvis man kigger nærmere kan man se at stenens øverste halvdel har form som et ansigt. Her gjorde vi også holdt og spise vores madpakker. På billedet ses Simon, Agnete og Josefine og de viser lidt størrelsesforholdet i forhold til Ammud.
Dagens tapre person var Tikva (hebraisk = håb), Line&Oddmar’s søde datter. Hun var med på hele vandreturen i omkring de 4 timer uden jeg hørte hende brokke sig en eneste gang. Det synes jeg er ret sejt klaret. På billedet står hun med en kæmpe bambuspind i munden og leger hund, mens vi venter på taxaerne der skulle hente os igen.
Desuden fik jeg lavet to film og de taler lidt for sig selv. I den første video og på billederne er det svært at se hvor stor det hele er. Det er bare umuligt at fange det store fantastiske landskab i et lille billede.
Bjergvandring:
Trapper også kaldet Stairway to Heaven:
8 kommentarer
Hej Olli, det er bare alt for flot, - dejligt med dine live optagelser.
Smidt af Gerda 10.02.08 kl. 19:55Man bliver lidt misundelig når man kigger på de billeder! Og så bliver det heller ikke federe når man først har været i Nahrallahmut!! 
Hej Olau, Tak for spændende beretning og billeder og live film - næsten som at være med.
Smidt af Flemming 10.02.08 kl. 20:51Det er virkelig spændende at følge med. Ligner ham Ammud ikke en af de der levende træer fra Ringenes Herre?!
Smidt af Andrea 10.02.08 kl. 23:12@Benn: Navnet er rigtig fedt. Det lyder fuldstændig som volapyk.
@Andrea: Jow, en smugle gør han. Landskabet var i hvert fald meget Ringenes Herre agtigt. Kunne sagtens se Gimli springe frem fra en busk med sin økse.
Smidt af Olau 11.02.08 kl. 07:10Det ser og lyder alt for nice ud dernede i Guds eget land, man bliver i hvert fald alt for nysgerrig, når man sidder hjemme på det kolde triste gym!!
Guds fred Krøhl
Smidt af Krøhl 13.02.08 kl. 23:56
Smid en kommentar
Line and paragraph breaks automatic, e-mail address never displayed, HTML allowed:
<a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <code> <em> <i> <strike> <strong>
Hehe.. Nice view..!
God stil med filmene, det lød hårdt!! Eller med andre ord lød du forpustet..
Håber I har det nice dernede!
//Peace!
Smidt af Martin 10.02.08 kl. 18:27